Om spabade

Værd at vide om spabad

Ozonator:
År recirkuleret luft og/eller vand opvarmes til temperaturer i nærheden af kropstemperatur, som det sker i SPA bade og dampkabiner, er der en naturlig bakterieudvikling. Disse bakterier bekæmpes med en Ozonator. Ozonator er kemikaliefri og den hverken ses, høres eller lugtes.

Strømforbrug:
Spa uden varmelegeme bruger 230 V / 10A. Med varmelegeme er forbruget 230 V/16A

Varmelegeme:
Standard leveres 3Kw varmelegeme. Det er rigeligt til næsten alle situationer. I særlige tilfælde, hvor der er mange brugere og brug i mange timer kan det være en fordel med et større varmelegeme. 6Kw varmelegeme kan leveres mod merpris.

Rengøring:
Efter endt brug startes pumpen i ca. 10 sek. for at tømme dyserne for vand. Karret skylles med lunkent vand fra håndbruseren. Ca. 1 gang om måneden tilsættes spa-rens. Pumpen startes i ca. 5 min. og vandet lukkes herefter ud. Spa-rens desinficerer og renser rør og slanger samt løsner sæberester.

Spa-rens:
Det er vigtigt at bestille spa-rens samtidig med selve spaen.

Må man bruge sæbe og shampoo i en spa? Ja i moderate mængder. Jo mere man bruger jo oftere skal man bruge spa-rens.

Bør man vælge varmelegeme? Er der under 200 liter varmt vand til rådighed, er der behov for varmelegeme. Ellers afkøles vandet for hurtigt og badekomfort og massageeffekt reduceres. Ved vandtemperatur på 37°C til 38°C er musklerne mere modtagelige over for massagestrålernes virkning.

Støj:
Alle massagedyser er vandmassage. Derved sikres regulær massage og lavt støjniveau.

Placering af afløb i gulvet:

Hvor som helst under karret, blot ikke direkte under afløbets placering i karret. Dette er for at give plads til den vinkel man skruer op i badekarrets bundafløb.

Badekar med stativ:
Er badekarret forsynet med stativ, er dette fastmonteret. Stativet kan ikke afmonteres.

Kvalitetskontrol:
Alle spa bliver samlet og afprøvet i Danmark, inden de afsendes til kunden. Derfor vil der være rester af vand i slanger og afløb ved levering.

Egenkontrol:
Inden montering skal montøren kontrollere at alle slanger og kabler sidder korrekt.

 
 

Husk! Spa Rens

Forlæng levetiden på
din spa med spa rens.
1 Liter kun kr. 250

Bestil spa-montering

Vi kan montere dit spabad...
Læs mere…