
3 års garanti
Spa Kompagniet giver 3 års garanti
...på alle produkter købt efter 01.11.2011. Så enkelt kan det skrives.Køber du et produkt fra Spa Kompagniet behøver du ikke diskutere, om en evt. skade er omfattet af det ½ års formodningsregel eller de
2 års reklamationsret som købeloven foreskriver. Vi slår det hele sammen og lægger 1 år på toppen, så vi ender op med i alt 3 års garanti.
Sådan forholder du dig som kunde:
Har du ønske om at få dit wellness-produkt serviceret, henvender du dig til den forhandler hvor produktet er købt. Husk at fremvise købsbevis. Forhandleren vil derefter tage kontakt til Spa Kompagniet som vurderer opgaven. Herefter kan opgaven afhjælpes ved rådgivning, fremsendelse af delkomponenter eller besøg af en af Spa Kompagniets servicemontører. En sådan service indenfor garanti vil være gratis, medmindre reklamationen vurderes som uberettiget grundet forkert behandling af produktet eller grov misligholdelse.Ny garanti for ombyttede eller reparerede varer:
Har du haft brug for service på dit wellness-produkt, påbegyndes en ny garantiperiode, gældende for det enkelte komponent. Ved ombytning af hele produktet vil dette være omfattet af en ny garanti periode. Dog kan en ny garanti periode ikke være gældende længere end til maximalt 3 år fra købstidspunktet af det oprindelige produkt. 3 års garantien omfatter ikke Demo- og udstillingsmodeller eller produkter der flyttes fra oprindelig installation eller overdrages til 3. mand. I disse tilfælde vil produktet være omfattet af gældende købelov.Bemærk:
Spa Kompagniet hæfter ikke for udgifter afholdt af eksterne håndværkere til opstilling, demontering eller reparation af produkter som ombyttes, eller som der fremsendes reservedele til. Produkter der installeres uden for landets grænser, er dækket af en reservedels garanti. Indenfor de første 2 år fremsendes reservedele uden beregning, mod behørig dokumentation for fejl i produktet. Dog mod betaling af forsendelsesomkostninger.

Flere af vores badekar fås også som spabad -
Bl.a. modellerne
YG140B og 6139B
kan fås i spa-udgave.
Se også andre af vores spabadekar...



